Vi møder alle med åbenhed, ærlighed, ambition og ansvar og skaber de rette rammer for, at vores medarbejdere kan nå deres fulde potentiale – uden at gå på kompromis med kvalitet eller etisk forretningsførelse. Gennem aktivt socialt ansvar og et tæt samarbejde med kommuner og jobcentre, lever vi op til vores motto: “Hvis du kan og vil, hjælper vi dig.” Vi støtter op om en ny begyndelse i det grønne område. Som passionerede havebasser forvandler vi haver til inspirerende og smukke oaser med kreativitet, viden og respekt for naturen, biodiversiteten og muligheden for at skabe vilde haver til dem, der ønsker det.

Jobpraktik, ressourceforløb, jobafklaring, mentorordning og fleksjob
Hos Havebasserne har vi i flere år samarbejdet med kommuner om jobpraktik og afklaringsforløb, og vi har haft stor glæde af at ansætte fleksjobbere med de rette skånehensyn. Det er fantastisk at opleve, hvordan hårdt arbejde, frisk luft og nye oplevelser kan gøre en positiv forskel for den enkelte.

Jobpraktik og jobafklaring giver mennesker mulighed for at afprøve deres kompetencer i et trygt og støttende miljø. Vi skaber rammer, hvor de kan udvikle sig og få en meningsfuld hverdag i takt med deres egne ressourcer.

Ressourceforløb og mentorordning betyder, at vi hjælper personer, der har brug for ekstra støtte, med at komme tættere på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder en mentor, der guider og støtter undervejs, så de får de bedste forudsætninger for at trives.

Fleksjob er en vigtig del af vores arbejdsplads. En fleksjobber er en værdifuld medarbejder, der arbejder på nedsat og bidrager med både små og større opgaver. Vi har erfaring med at tilpasse arbejdsopgaver, så de matcher den enkeltes behov og evner. Er du allerede godkendt til Fleks – ring til os 2887 4944så tager vi en snak 🙂 Måske har vi et job til dig!

Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og vi gør en indsats for at give mennesker en ny chance i et fællesskab, hvor de føler sig værdsat og får mulighed for at udvikle sig.

God opdragelse og ordentlighed
Hos Havebasserne vægter vi høj faglighed, god opdragelse og ordentlighed højt. Vi møder hinanden og vores kunder med respekt, ansvarlighed og en positiv attitude. For os handler det om at gøre tingene ordentligt – både i arbejdet og i vores måde at være på.